Blogging som virksomhedskommunikation

En weblog, eller blot en blog, som de populært kaldes i folkemunde, fungerer som en internetbaseret logbog, hvor det nyeste indhold, der er skrevet på bloggen, sædvanligvis kommer til at ligge øverst på siden. Det er samtidig muligt for læsere at kommentere bloggens indhold, som det for eksempel ses i et debatforum. Der bliver derved åbnet op for, at der kan opstå en dialog mellem kunden og virksomheden, hvilket ikke kan lade sig gøre gennem brug af en reklame, da dette blot er envejskommunikation.

Forfattere til en blog kan skrive om lige det de ønsker, men vil typisk vælge at skrive om noget, som de har en stor passion for. Alt efter emnet vil målgruppen, som forfatteren appellerer til, herefter kunne variere. En velskrevet blog er i dag blevet en magtfaktor i det offentlige rum og kan i nogle tilfælde opnå politisk indflydelse og dermed være medbestemmende. Dette hænger sammen med, at blogs ofte er uafhængige og uden bias, hvorved indholdet kommer til at fungere som ufiltreret journalistik, hvor der ikke er en redaktør, som har indflydelse på indholdet. Som et medie til kommunikation adskiller bloggen sig således markant fra andre kommunikationsmidler, da man som læser har en forventning om autenticitet, åbenhed og ærlighed.

For at en virksomhed effektivt kan benytte en blog som et middel til at kommunikere med deres kundeBlogr, bør man først og fremmest gøre sig det klart, hvad det er, man ønsker at opnå. Forsøger man for eksempel at promovere sin virksomhed og dens produkter, eller ønsker man at videregive råd og vejledning om ens produkter. Tilbyder man vejledning kan dette være med til at opbygge tillid og autoritet over for ens kunder. Når man som virksomheder benytter en blog til kommunikation, bør man derfor have fokus på og reflektere over, hvordan man bedst kan hjælpe ens kunder.